Der kommer en ende på alting, og efter godt 327 dage her i Brasilien, er tiden ved at løbe ud. 17 dage til Danmark kalder.
Det hele er med blandet følelser, jeg har nydt hver evig eneste dag her i Brasilien, selvfølgelig nogle dage hårdere end andre. Men har ikke på et tidspunkt fortrudt, at jeg tog af sted. Jeg er så taknemlig for alle de mennesker der har været med til at gøre det her år helt fantastisk. Jeg har fået venner, oplevelser og minder for livet, som jeg aldrig vil glemme.

Den sidste tid her i Brasilien er og har været hård, efter som jeg ikke er den eneste der forlader Brasilien. Vi startede 8 udvekslingsstudenter her i min by, nu er vi 6, snart bliver 5, og sådan fortsætter det indtil vi ikke er flere tilbage. Vi har været gennem alt sammen det her år, og venner er blevet til familie. Vi har været der for hinanden gennem hårde tider, hjulpet til med små ting og generelt bare haft det skide sjovt. Vi har knyttet et bånd, som man ikke kan finde hvor som helst. De har været min familie det her år, og det er forfærdeligt, at tænke på farvel.
Jeg ved, at jeg kommer til at se dem en dag igen og jeg ved vi vil holde kontakten, men forskellen på nu og da jeg tog af sted til Brasilien er, at jeg ikke ved hvornår jeg kommer til at se dem igen. Jeg ved ikke hvornår jeg tager til Brasilien, USA, Tyskland, Finland, Østrig  eller hvor de ellers kan befinde sig og det gør savnet til dem alle, endnu større end det allerede er.
De grunden til at min udveksling blev fantastisk og bedre end jeg nogensinde kunne have ønsket mig.

Men Danmark kalder og der er da så fantastisk mange ting jeg glæder mig til at se og gøre. Det er stadig ikke realistisk for mig, at jeg er hjemme lige om lidt, tiden er gået vanvittigt hurtigt, og selvom mit liv i Danmark ligger langt væk i tankerne, føles det stadig som i går at jeg tog af sted. Skype, e-mail, facebook og andre sociale medier har gjort det lettere og det har været fantastisk at der er så mange der har støttet og hjulpet mig fra den anden side af kloden, gennem det her år, så det er dejligt af vide, at jeg snart får lov til at give jer alle et fysisk kram, tale med jer ansigt til ansigt og spise alt god og savnet dansk mad, for hold da op, man bliver træt af brasiliansk mad til sidst.

Der er så forfærdelig mange ting anderledes fra Danmark til Brasilien og jeg er sikker på jeg vil opdage mange flere ting, når jeg snart kommer hjem. Men her er i hvert fald hvad jeg indtil videre har fået samlet sammen;   

- Brasilianere er meget generøse mennesker, og de elsker at dele ud af deres mad, de tager ikke nej for et nej, og hvis du fx har en lille juice brik med i skole, går den på tur hele klassen rundt, indtil alle har fået en tår.

- De smider ikke deres toilet papir i toilettet, men i stedet skraldespanden ved siden af.

- De putter sukker i alt deres mad.

- De går helt vildt meget op i deres negle, og de fleste tager i salon og får dem lavet 1 gang om ugen.
- De bruger hver en mulighed for at slå hornet i bund, når de kører bil, og du hører ofte dyt og råb når du som blond går på gaden.

- Det er helt normalt, at fugle flyver rundt omkring indenfor i huset.
- De knækker alle sammen fingre, men det er dog ikke kun brasilianerne .

- Det bruger ikke som sådan en tallerken eller et skærebræt til at lave mad med, de fleste ejer ikke engang et skærebræt eller bagevægt.

- Det sætter ikke deres hår op med elastikker, men binder i stedet bare en knude i håret.
- De har bøje på tænderne i alle aldre, da det er forholdsvis billigt, at få det på.
- Der er aldrig mere end, en lære inde i klasse lokalet, da de har disciplin for hinanden og derfor venter uden for klasse lokalet indtil læreren inde i klassen er færdig med sin undervisning.
- De syntes det er helt sindssygt at man kan cykle i en alder af 16 år.

- De spiser stort set alle sammen med kniven i venstre hånd.

- De kommer for sent til alting. Nu er jeg opdraget i et hjem, hvor vi er meget strikte med at komme til tiden. Så det skal nok blive en fest, når jeg kommer hjem, for lidt har man da lært fra den brasilianske kultur.

Nu er der som sagt kun 17 dage til jeg kommer hjem, så det her bliver mit sidste indlæg, og så kan i glæder jer til at se mange flere billeder og høre mange flere historier, når jeg engang er landet i Kastrup.
Jeg lover at nyde mine sidste dage her i Brasilien og så vil jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen. 

Tak for alt 

Massere af knus, kys og kærlighed

Min elskede udvekslings familie

Så fik jeg fejret min 17 års fødselsdag på brasiliansk vis.
Jeg havde som sagt fødselsdag i går, og havde en helt uforglemmelig dag med de dejligste mennesker omkring mig.
Jeg var i skole hvor jeg blev fejret med sang, dans og masser af kram. Her efter blev jeg hentet og bragt hjem, hvor en kæmpe flok mennesker var kommet for at fejre mig over frokost. Halvdelen af menneskerne havde jeg aldrig set, men der var også en masse jeg kendte og jeg var virkelig glad at de alle var der til at fejre mig. Der var pyntet virkelig fint op og der var massere af mad og en stor dansk kage!
Det er så også tradition her i Brasilien, at man skal have kastet æg i hovedet når man har fødselsdag, så jeg blev rullet godt og grundigt ind i kaffe, tomat og æg.
men det var nu alligevel meget sjovt.

Da de fleste af gæsterne var gået, ankom mine brasilianske venner og vi tog videre ud i byen, hvor jeg blev fejret de sidste par timer af min fødselsdag.
jeg havde en af de bedste fødselsdage i mit liv, som jeg aldrig vil glemme. 

Så gik der en måned mere, og nu er der allerede under 100 dage til jeg skal hjem.
Marts måned gik med en tur til Florianopolis, hvor jeg tog ned og besøgte en ven fra Danmark.
Jeg fik set en masse strande og mødt endnu flere søde mennesker. 

Martins familie bød mig godt velkommen

Hovedgaden i Floripa

Den kendte bro i Floripa

Alle udvekslingstudenterne i Floripa tog med og afleverede mig i lufthavnen

Marting og jeg

Frikedeller

Laver dansk mad

Franskmand og Mexicaner

For at fortælle lidt om februar måned, har jeg haft dansk besøg.
Min veninde Sigrid, som jeg mødte hjemme i Danmark via Rotary, er på udveksling i Chile, og efter som hun havde ferie hele februar, spurgte hun om hun måtte komme og besøge mig.

Dagen hun ankom flyttede jeg familie, omkring 50 meter væk fra hvor jeg boede.
Her bor jeg nu sammen med Ashley, som er udvekslingsstudent fra USA.
Der er altid en masse rod når vi skal til at flytte familier, men min nye familier har nu 2 udvekslingsstudenter boende, så de ikke behøves at have nogle boende i den sidste periode af min exchange.

Min gamle mor havde selvfølgelig snakket med min nye familie, om det var okay at Sigrid også kom og boede der. Så der var ingen problemer og vi blev taget rigtig godt i mod, og jeg føler mig allerede, som en del af familien.

Det var meningen Sigrid skulle blive der i 10 dages tid, men min nye far foreslog så om vi ikke skulle tage til Rio de Janeiro for at Sigrid kunne få lov at opleve en af Brasiliens mest kendte byer. Så vi fik udskudt hendes rejse cirka 10 dage mere, og tog så på en 1 dags tur til Rio.

Hun blev selvfølgelig også intruduceret til de andre udvekslingstudenter og alle tog rigtig godt i mod hende. Efter hun fik udskudt sin rejse, nået hun også at blive en del af ”klikken” (for sådan en har vi), så det var da lidt trist da hun skulle hjem ad igen, men jeg ved at jeg kommer til at se hende igen hjemme i Danmark.

I den her måned er planen så, at jeg tager ned og besøger en anden ven i Florianopolis, som jeg også kender gennem Rotary i Danmark.

Glem ikke og læs mit andet indlæg om min nordøst tur i Januar, som du kan finde lige her.

Min nye host far, Ashley, Sigrid og mig