Så syntes jeg det var på tide, at i lige fik en opdatering omkring mit ophold her nede i Brasilien. Der er allerede sket rigtig meget siden sidste indlæg.

I min Rotary klub her i Betim er vi 8 udvekslingstudenter, som skal bo her i Betim det næste års tid. I onsdags var vi for første gang alle sammen samlet, til det ugenlige rotary møde.
Alle os studenter har pligt til, at komme til det sidste rotarymøde i måneden.
Da min host far er præsident i klubben, har jeg været til alle møderne.
Det sidste møde i måneden, bliver så primært brugt på os udvekslingsstudenter, og vi skulle selvfølgelig alle sammen præsenteres for klubben, selvom jeg allerede havde mødt de fleste. Det hele gik så fint, jeg fik afprøvet det portugisiske jeg nu har lært og så blev vi ellers belønnet med klapsalver.

På billedet fra venstre har vi Anni (Finland), Natsumi (Japan), Ashley (USA), Alex (Østrig), Melhi (Belgien), Edmilison (host far), David (Tyskland), Mig (Danmark), Erik (Taiwan)

I gennem rotary blev jeg inviteret, for omkring en uge siden, til "noget" sammen med nogle af de andre studenter.  Da der ikke rigtig er nogle i min lokale rotary klub der snakker engelsk, er det ikke altid man lige forstå hvad der bliver sagt! Derfor var jeg heller ikke helt klar over hvad det egentlig var, jeg var blevet inviteret til, men jeg siger selvfølgelig aldrig nej, til at komme ud og opleve noget.
Torsdag aftnen tog vi så hen til en kirke, hvor der var pyntet helt vildt meget op, som i kan se på billederne. En pige der snakkede engelsk prøvede, at forklare os om hvad det hele var for noget. Men før vi vidste af det, kom en kæmpe flok mennesker med røde jakker syngene og dansene ud fra kirken. Vi dansede alle sammen med i det lille optog, og det var virkelig sjovt at opleve.

I sidste lørdags, havde en af mine klassekamerater inviterede mig med til en af hans venners fødselsdag (hvilket jeg heller ikke var klar over, før jeg mødte op, og der var lange borde med slik, mad og kage)
Men som alle andre arrangemanter jeg har været til, var menneskerne så søde! Forældrene til fødselaren var helt vilde med mig, og blev ved med at spørge om jeg ikke ville have en mere at spise, eller drikke. Da vi skulle til at tage hjem, fyldte de begge mine hænder med slik, og spurgte om jeg ikke også ville have noget af kagen med hjem.
Igen endnu en dejlig oplevelse, og meget anderledes fra danske fødselsdage.
Gæsterne kommer og går som det passer dem, men mennesker er der hele tiden nok af.
Der bliver spillet musik og sunget masser af sange. Udover det, er der virkelig meget mad, og deres fødselsdags kager er virkelig flotte og store, jeg håååber jeg får en lige så flot kage når det bliver min fødselsdag.

Så kommer vi til den sørgelig del. Det var sådan at min fantastisk host søster rejste til Tjekkiet i søndags, så det var en lidt sørgmodig dag. Vi startede med at køre hen til min host mormor og morfar, her fik vi Pão de queijo og guarana sodavand, typisk brasiliansk, men også virkelig lækkert, nam nam! 
Efter vi havde været der, og fået sagt ordenligt farvel, tog vi videre til min host farmor. Her var både fætre, kusiner, onkler og tanter samlet for at sige farvel. Poliana tog det hele med et smil, og det hele mindede mig, på mange måder om min afsked med familien.
Da tiden så kom, at vi skulle videre ud til lufthavnen, kunne jeg godt mærke at min host forældre var noget triste - og alligevel stolte af deres datter.


Vi kom ud til lufthavnen, Poliana fik afleveret sin baggage (2 kufferter med 23 kg i hver, noget mere end jeg måtte have med!) og så skulle vi sige farvel. Både min host mor og far havde rigtig svært ved situation og der blev fældet et par tårer.
Poliana er kommet godt frem og hvad vi ved af har hun det fantastisk, så det er jo rigtig rart. Desværre havde jeg allerede efter 3 uger nået at få et godt forhold til hende, så jeg savner allerede at have en søster i huset, men så er det godt at min lillebror kan tage sig af mig. 

Somsagt har jeg det rigtig godt, og jeg har allerede formået, at få nogle dejlige og søde venner/veninder.

Knus herfra Brasilien  

I søndags var jeg, som skrevet i mit sidste indlæg, inviteret til frokost hos en af mine brasilianske veninder Ana Flávia. Ud over mig, var Ashley som er en exchange student fra USA, også inviteret. Vi havde en virkelig hyggelig dag, sammen Ana og hendes familie.

Da min familie satte mig af ved hendes hus, omkring ved 11 tiden, var det kun hendes mor der var hjemme, men hun fortalte, at Ana snart ville komme hjem. Så efter jeg havde siddet med hendes mor i en times tid, kom Ana endelig, sammen med Ashley, hendes lille bror og hendes far. De undskyldte meget vente tiden, samtidig med, at de alle kom slæbene ind med indkøbsposer under begge arme.
Så blev der ellers gjort klar til frokost, og jeg skal da også love for, at jeg var mæt, da vi havde spist.

Som i kan se på billedet, var det ikke kun ris og bønner, der var til rådighed. 

Vi fik også en lille dessert, efter frokosten. Først var der små kræmmerhuse med en form for noget karamel creme, det smagte virkelig godt. Herefter fik vi lov til at smage noget der smagte af kanel, efter vi havde spist halvdelen, fandt vi ud af at det var noget fra en ko´s knæ, lige pludselig smagte det ikke så godt længere! 

 Efter det store måltid, gav Ana og hendes far os en tur rundt i deres have, hvor de viste os utallige af exotiske frugter, som vi ikke kender hjemme i Danmark. 
Da vi var færdig med rundturen, spurgte Ana´s mor, om der var noget specielt vi havde smagt her i Brasilien, som vi godt kunne lide. Både Ashley og jeg var enige om at pão de queijo var noget af det bedste vi nogensinde havde smagt. pão de queijo er oversat på dansk "oste brød", det er brød der basalt består af osten Mianas queijo, osten fås kun i staten Mina Gerais, hvor jeg bor. Efter Ana´s mor hørte det, skulle vi selvfølgelig i gang med at lave pão de queijo, og hold da op, hvor skal der rives meget ost. 
Som i kan se på billedet blev både Ashley og jeg sat i fuld gang med at lære at lave Pao de queiso.

Jeg havde en helt fantastisk dag, Ana og hendes familie er nogle af de sødeste mennesker jeg har mødt.
Lige nu er jeg på vej til mit tredje Rotary møde, og ellers er det hele begyndt at blive hverdag - med skole, familien og venner.
I vil snart høre fra mig igen
- Knus herfra Brasilien 

I onsdags skulle jeg som sagt optræde med denne helt fantastiske dans, foran resten af skolen. Det hele gik vældigt smertefrit og der blev grinet, råbt, snakket og smilet. Det var skønt.
Det hele starten med en lille cermoni hvor hele skolen var samlet og bad forskellige bønner og så blev det vores tur.

På billederne kan i se min søde klasse, og mine smukke dansetrin.

Efter skole, var jeg blevet inviteret med til et lille afskedsarrangemant hos en af Poliana´s veninder (Poliana er min host søster), som rejste til Japan igår. Hun har lige nu er dreng fra Tyskland boende - så lidt tysk får jeg da og så snakket. Drengen hedder David, men jeg havde allerede mødt ham til et rotary interact møde (et rotary møde, kun for unge mennesker). Vi havde en virkelig hyggelig eftermiddag, med masser af sjov.
I dag var jeg til endnu et rotary interact møde, hvor jeg mødte to andre udvekslingstudenter, en pige fra Japan og en pige fra USA,  også blev jeg inviteret til frokost hos en af mine brasilanske veninder i morgen. 

Det bedste tanker herfra!

I dag er det en uge siden jeg ankom, og jeg har allerede oplevet så meget og mødt så mange nye mennesker.

Der har været virkelig mange nye indtryk og oplevelser den første uge, som jeg vil prøve at få med i dette indlæg.

Jeg bor i et meget fredeligt område, hvor du sagtens kan gå en tur alene rundt i byen, uden der vil ske dig noget. Mit hus ligger meget centralt til butikker, restauranter, sport og andet. Jeg bor i et lille hyggeligt hus, som lige nu er i gang med at blive renoveret. Familien er ved at få lavet et nyt køkken og et toilet mere, udover det der allerede er. Ved siden af alt rodet, har jeg mit eget lille værelse, som vist på billedet.

Min skole, ligger dog en smule væk fra vores hus, så hver morgen kommer De Escola (skolebussen) og samler Paulo og mig op.
Jeg går i skole fra kl. 7:30 - 12:30, men skolebussen er ved vores hus kl. 6:45, så jeg skal tidligt op!
I skolen har jeg indtil videre haft fysik, kemi, engelsk, historie, spansk, idræt og portugisisk.
I Fysik havde vi en test, og jeg var så heldig at få lov til at bruge min ordbog, det gjorde det dog stadig ikke nemt, og jeg fik ikke svaret på et eneste spørgesmål. I går havde vi en test i engelsk og matematik, så her lykkedes det mig, modsat i går, at svare på alle spørgesmålene, dog tvivler jeg på at matematik opgaverne er besvaret korrekt.

På min skole i denne uge, har vi Peace week. Det er sådan, at jeg er blevet placeret i en katolsk skole, så hele peace ugen er en form for noget katolsk. Nå men i anledningen af denne uge, har vi i min klasse øvet en dans, til denne helt fantastisk oversættelse af Heal the world - ( http://www.youtube.com/watch?v=vTExB3baaYw ), som vi skal vise til resten af skolen, i morgen! Og så heldig jeg er, er jeg blevet placeret aller forest, og lige i midten, så alle kan se mig.

Det er en virkelig underholdene klasse jeg er blevet sat ind i. I min folkeskole klasse, har der altid været problemer med støj, men det er ingenting i forhold til dette. Der er ikke rigtig nogle der lytter efter i timerne, og når vi gennemgår en opgave, er det ikke noget med at række hånden op!
Hvis man har svaret, gælder det bare om og råbe højst :)
Men de er virkelig søde alle eleverne i klasse, de elsker at dele ud af deres mad i pauserne, og så stiller de tusindevis af spørgesmål.
Selve skolen er meget lille og der er kun en klasse pr. årgang. Jeg har ikke helt fundet ud af skole systemet endnu, for i går var jeg i skole til 18:00 så det var en meeeeeget lang dag!

Allerede på min første dag i skolen, blev jeg inviteret til en fest, som en af mine klasse kamerater holdte. Jeg fik lov til at tage med, af min host mor og far. Det var virkelig sjovt, selv om jeg ikke rigtig forstod noget, så var alle glade, og jeg skal lige love for at brasilianere kan give den gas på et dansegulv. De var alle meget interesseret i mig, så det er jo bare rigtig dejligt.

Vejret herovre er godt, men endnu ikke lige så varmt, som det var da jeg forlod Danmark. Stort set alle har lange bukser på, men man kan sagtens gå med shorts, det er jo trods alt deres vinter. Om aftenen kan det dog godt blive lidt koldt, men hvis du bare har en trøje går det hele fint.

Fodbold fylder selvfølgelig også en del, her i Brasilien! I min familie holder vi med cruzeiro, som er et hold fra Belo Horizonte, og et af de bedste hold i ligaen. I søndags spillede de en kamp mod holdet Santos. Vi var taget hjem til min Host farmor for at se kampen, så der var også nogle onkler og tanter! Desværre endte kampen 0-0, men det var virkelig sjovt, at se deres opførsel og reaktioner under sådan en kamp.  

I Brasilien er det meget normalt, at man spiser en stor frokost og en lille aftensmad. Det er sådan at alle tager hjem fra arbejde i en times tid, bare for at spise frokost med sin familie, hvorefter de tager på arbejde igen. I min familie, spiser man ikke aftensmad, hvilket sikkert vil bekymre min mor (efter som jeg spiser som en fugl). Selvom vi ikke spiser aftensmad, syntes jeg alligevel at vi spiser hele tiden. Frokosten består altid af bønner og ris, som mine host søskende heldigvis heller ikke kan lide, udover det har jeg også smagt faroffa, Pão de queijo, carne de porko og alt muligt andet jeg ikke kan huske hvad hedder. Efter frokost bliver der sat kage, brød, te, juice og andet på bordet, som man kan spise af, når man bliver sulten igen.

En anden meget mærkelig ting her i Brasilien, er at man ikke smider sit toiletpapir i toilettet! Det kan godt være liiiidt svært at huske, men jeg er begyndt at vænde mig til, at papiret skal ned i skraldespanden. 

På min anden dag i Brasilien, var jeg til mit første Rotary møde. Møderne bliver holdt i et fælles rum, som om dagen er en form for børnehave, for små børn uden forældre (det er i hvertfald sådan jeg har forstået det!). Som i kan se på billedet deltog mine host søskende og jeg ikke i hele mødet, men legede i stedet ude i gården. På billederne, er det mig der prøver at lærer alfabetet på portugisisk. Hvilket bringer mig til det sidste punkt! Mit portugisiske skrider fremad. jeg forstår stadig ikke rigtig noget, men en gang i mellem opfatter jeg nogle ord. Jeg prøver at lærer nye ord hver dag, men portugisisk er langt fra lig dansk. Så der er virkelig mange ord, man skal have gentaget! Men mon ikke det komme!


Xaio unes amigos

Så har jeg haft min første skoledag! 

Sikke en dag, jeg blev fulgt hen til min klasse, hvor inspektøren, intrudcerede mig til elevere. Alle var virkelig søde, og gav en virkelig meget opmærksomhed. Alle kom hen og snakkede med mig, og selvom jeg ikke forstod halvdelen af hvad de sagde, var det virkelig sjovt.

Paulo min lillebror, ventede på mig efter skole så vi kunne følges hjem i skolebussen. Da vi ventede på bussen kom en masse fjollede piger hen og ville have taget billeder med mig, hvilket føltes meget mærkeligt, men de syntes alle sammen jeg var så smuk, så selvfølgelig fik de et billede :)  

Jeg skulle selvfølgelig også have min super smarte skoleuniform på, hvor bukserne desværre er alt for lange. 

Håber i har det godt, hjemme i lille Danmark!

Nu er jeg ankommet i Brasilien efter en laaaang flyvetur, med et par timers søvn! 
Da vi fløj over Atlanterhavet til São Paulo, var det nat, så alt lys i flyveren var slukket, så man lavede ikke så meget andet end, at prøve at sove, og spise da der var mad. 
Jeg havde godt selvskab på turen, men maden var til at få kvalme af!

Da jeg nåede til min ende destination, blev jeg hentede i lufthavnen af min host far, min ene host søster der selv skal rejse om 20 dage og min host lillebror. Det havde desværre siddet i trafikprop så da jeg kom ud af  lufthavnen var der ikke kommet nogle for at tage i mod mig, så gik der 10 min og så kom de alle tre løbende og gav kys og kram.
Vi kørte i 40 minutter før vi var fremme, ved mit nye så kaldte hjem. Hvor jeg har fået mig mit eget lille værelse. Da jeg kom hjem var min anden host søster kommet hjem, så hende fik jeg også hilst på. Da vi skulle til at spise frokost kom min host mor hjem og de virker alle så søde og i møde kommende.

Sproget er meget  skræmmende, og jeg forstår kun få ord. Familien prøver så vidt muligt at tale portugisisk til mig, men min host søster hjælper med at oversætte, når jeg sidder og ligner et spørgesmålstegn. 

Tanken om at jeg skal være her i et helt år, er så småt ved at falde til, og det er sgu skræmmende, men nu tager vi en dag af gangen, og så må vi se hvordan det går.