I min Rotary klub her i Betim er vi 8 udvekslingstudenter, som skal bo her i Betim det næste års tid. I onsdags var vi for første gang alle sammen samlet, til det ugenlige rotary møde.
Alle os studenter har pligt til, at komme til det sidste rotarymøde i måneden.
Da min host far er præsident i klubben, har jeg været til alle møderne.
Det sidste møde i måneden, bliver så primært brugt på os udvekslingsstudenter, og vi skulle selvfølgelig alle sammen præsenteres for klubben, selvom jeg allerede havde mødt de fleste. Det hele gik så fint, jeg fik afprøvet det portugisiske jeg nu har lært og så blev vi ellers belønnet med klapsalver.
På billedet fra venstre har vi Anni (Finland), Natsumi (Japan), Ashley (USA), Alex (Østrig), Melhi (Belgien), Edmilison (host far), David (Tyskland), Mig (Danmark), Erik (Taiwan)
I gennem rotary blev jeg inviteret, for omkring en uge siden, til "noget" sammen med nogle af de andre studenter. Da der ikke rigtig er nogle i min lokale rotary klub der snakker engelsk, er det ikke altid man lige forstå hvad der bliver sagt! Derfor var jeg heller ikke helt klar over hvad det egentlig var, jeg var blevet inviteret til, men jeg siger selvfølgelig aldrig nej, til at komme ud og opleve noget.
Torsdag aftnen tog vi så hen til en kirke, hvor der var pyntet helt vildt meget op, som i kan se på billederne. En pige der snakkede engelsk prøvede, at forklare os om hvad det hele var for noget. Men før vi vidste af det, kom en kæmpe flok mennesker med røde jakker syngene og dansene ud fra kirken. Vi dansede alle sammen med i det lille optog, og det var virkelig sjovt at opleve.
I sidste lørdags, havde en af mine klassekamerater inviterede mig med til en af hans venners fødselsdag (hvilket jeg heller ikke var klar over, før jeg mødte op, og der var lange borde med slik, mad og kage)
Men som alle andre arrangemanter jeg har været til, var menneskerne så søde! Forældrene til fødselaren var helt vilde med mig, og blev ved med at spørge om jeg ikke ville have en mere at spise, eller drikke. Da vi skulle til at tage hjem, fyldte de begge mine hænder med slik, og spurgte om jeg ikke også ville have noget af kagen med hjem.
Igen endnu en dejlig oplevelse, og meget anderledes fra danske fødselsdage.
Gæsterne kommer og går som det passer dem, men mennesker er der hele tiden nok af.
Der bliver spillet musik og sunget masser af sange. Udover det, er der virkelig meget mad, og deres fødselsdags kager er virkelig flotte og store, jeg håååber jeg får en lige så flot kage når det bliver min fødselsdag.
Så kommer vi til den sørgelig del. Det var sådan at min fantastisk host søster rejste til Tjekkiet i søndags, så det var en lidt sørgmodig dag. Vi startede med at køre hen til min host mormor og morfar, her fik vi Pão de queijo og guarana sodavand, typisk brasiliansk, men også virkelig lækkert, nam nam!
Efter vi havde været der, og fået sagt ordenligt farvel, tog vi videre til min host farmor. Her var både fætre, kusiner, onkler og tanter samlet for at sige farvel. Poliana tog det hele med et smil, og det hele mindede mig, på mange måder om min afsked med familien.
Da tiden så kom, at vi skulle videre ud til lufthavnen, kunne jeg godt mærke at min host forældre var noget triste - og alligevel stolte af deres datter.
Vi kom ud til lufthavnen, Poliana fik afleveret sin baggage (2 kufferter med 23 kg i hver, noget mere end jeg måtte have med!) og så skulle vi sige farvel. Både min host mor og far havde rigtig svært ved situation og der blev fældet et par tårer.
Poliana er kommet godt frem og hvad vi ved af har hun det fantastisk, så det er jo rigtig rart. Desværre havde jeg allerede efter 3 uger nået at få et godt forhold til hende, så jeg savner allerede at have en søster i huset, men så er det godt at min lillebror kan tage sig af mig.
Somsagt har jeg det rigtig godt, og jeg har allerede formået, at få nogle dejlige og søde venner/veninder.
Knus herfra Brasilien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar