torsdag den 26. september 2013

Så er det efterhånden ved at være et lille stykke tid siden, at i har hørt fra mig. 
Jeg har det stadig helt fantastisk, hvis ikke mere fantastisk. 
Der er stille og roligt begyndt at danne sig et mønster og en ny hverdag, og det er dejligt. Jeg har fået venner og veninder, som jeg allerede nu har bundet nogle tætte forhold til.
Jeg er begyndt at slappe lidt mere af, og jeg tør hvile mere i mig selv. 

Det hele er super dejligt, og jeg nyder hver en dag, om end den ene er lidt hårdere end den anden.
Men jeg har det godt, og som det ser ud lige nu, kan resten af mit år kun blive godt!

Der er kommet en masse ny information omkring mine næste host familier, og det er så dejligt at vide hvor jeg skal tilbringe resten af mit år. Det er sådan at jeg skal bo hos 4 familier i gennem hele året. Jeg har hele tiden troet, at det kun var 3 familier jeg skulle bo hos, men at det er 4 familier ser jeg kun som en positiv ting. Jeg har hele tiden noget at se frem til, og får på den måde også endnu flere oplevelser.
Af en eller anden grund, har min Rotaryclub valgt at bytte rundt på vores familier, så Davids familie, som jeg i et tidligere indlæg skrev at jeg skulle bo hos, skal jeg ikke bo hos alligevel. Det er da en smule ærgeligt da hans familie er virkelig sød, men mine nye familier er også bare helt fantastiske.
Lige nu bor jeg hos en familie med far, mor, lillebror og storesøster (plus en storesøster mere, som er i Tjekkiet). Det er en virkelig dejlig familie, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på mit ophold. Selvom jeg allerede nu, har fået et tæt forhold til min første familie, ved jeg at jeg altid kan komme og besøge dem, og jeg vil også komme til at se dem stort set hver uge, når jeg skal bo hos mine næste familier.
Min 2. host familie, ved jeg ikke særlig meget om. Jeg ved at min veninde fra Finland, lige nu bor hos familien, og hun har skønt, så det kan jeg jo kun se frem til.
Udover det, ved jeg også at familien bor i rigmands kvarteret. Så mit hus kommer nok til at være en del større end det jeg bor i nu. Jeg får også en hostboror på 22 år.
Min 3. host familie er hos Eric fra Taiwan's familie, hans host søster hedder Rafaela, og jeg har nævnt hende i nogle af mine tidligere indlæg. Det er virkelig dejligt at jeg skal bo hos denne familie, da jeg allerede er veninder med min host søster, og vi har mange fælles venner. I denne familie får jeg endnu en host søster der hedder Gabriela, mener hun er 21-22 år, men også rigtig sød.
Min 4. host familie bor der lige nu ikke nogle udvekslingstudenter, men jeg kender familien fra Rotary møderne, jeg får vist 2 søstre og en bror som lige nu er i Østrig. Det er en super kærlig familie, og jeg føler mig allerede meget velkommen. 


Jeg er sikker på med 4 så fantastiske familie, kan jeg kun få det godt.
Billederne neden under viser et par af de ting jeg har lavet, siden mit sidste indlæg!

På restaurant med familien 
Vi har i næste uge olympiade på min skole, hvor vores klasse har valgt at være Italien (da vi ikke måtte vælge Danmark) 
Til interact møde med Ana Flavia
Paulo og en struds
Det er ikke altid lige spændende i timerne :) 
Men så får jeg sat hår 
Til portugisisk undervisning med de andre studenter


Knus, kys og kram fra Brasilien

2 kommentarer: