Så
kom tiden til jeg skulle flytte familie, og efter en masse rod omkring hvor jeg
skulle bo, endte jeg i går med at flytte ind hos familien Lasmar. Her har jeg
fået to søstre på henholdsvis 19 og 21 år, og en bror på 17 som lige nu er i
Østrig på Exchange, så ham får jeg ikke mødt.
Jeg kendte familien i forvejen fra Rotary møderne, så jeg glædet mig til at
flytte ind. Det er dejlige, skønne og kærlige mennesker, jeg er flyttet ind
hos, ligesom stort set resten af Brasiliens befolkning.
Men der er nu alligevel en del forskel fra denne familie, til min første.
Før boede jeg i et lille hyggeligt hus, hvor der var hvad der skulle være. Nu bor
jeg i et palæ. Jeg har en etage for mig selv, pool, eget toilet og hvad der
ellers måtte mangle.
Det er fantastisk, og så hjælper det jo også på det, at familien er god ved
mig!
Min sidste dag hos min tidligere familie, blev afsluttet med en dejlig tur, ude
i en form for aktivitets og dyre park. Et virkelig smukt sted, hvor man kunne
se eksotiske dyr, og lave forskellige aktiviteter! De fleste af aktiviteterne
var dog mest for små børn, men jeg fik da lige prøvet at rulle rundt inde i
sådan en af de hersens kæmpe badebolde. Så har man da også prøvet det, og det
var sgu meget sjovt.
Til slut fik jeg også lige banket min ellers så skønne lillebror, i 1-6 spil
kort.
Jeg har haft den bedste start på min exchange sammen med min første familie, så de skal have uendeligt tak for at have gidet tage mig ind i deres hjem.
Der er desværre ingen billeder med i dette indlæg, da internettet er forfærdelig dårligt, her i min nye familie. Kan derfor heller ikke love hvornår der kommer nye opdateringer, så i må være tålmodige!
årh det lyder så godt altsammen! <3
SvarSlet